Netværkshuset
Ukrainske toner
Beskrivelse
Oplev en stemningsfuld og uformel koncert med ukrainsk musik under GentofteNatten i Netværkshuset. Aftenen inviterer til refleksion og samtale om mangfoldighed, flugt og krigens indvirkning på kunst - og byder desuden på en verdenspremiere af den danskbaserede amerikanske komponist Marianna Filippi. Koncerten opføres af Duo Kraynebo – den ukrainske bandurist Anastasiia Kyshkovska og den dansk-amerikanske fløjtenist Liam Larsen. Siden 2022 har duoen skabt koncertprogrammer, der bevæger sig fra traditionel folkemusik til nye værker og kredser om kulturel erindring og empati.
Anastasiia har været flygtning i Danmark siden 2022 og studerer i dag kirkemusik i Esbjerg, mens Liam er uddannet fra musikkonservatorier i København og Warszawa og spiller i den Kyiv-baserede gruppe Ensemble24.
Publikum inviteres til at lytte og være en del af et fællesskab, hvor musik bliver et mødested på tværs af erfaringer.
Tilmelding sker ved at skrive til: koordination@netvaerkshuset.dk.
Der er ingen deadline for tilmelding.